Kræsen vs Spiseforstyrelser

Kræsen vs Spiseforstyrelser 

Hvis man sammenligner det at være kræsen med diagnosen spiseforstyrelser, er der en del ligheder. 

Definitionen af spiseforstyrelser, er at når man udvikler en spiseforstyrelse, begynder man at interessere sig for hvad man spiser. Interessen for mad bliver på en "besat måde". Man tænker på hvad man skal spise til næste måltid, hvad man lige har spist og hvad man spiste igår. 

Tankerne hos en person med spiseforstyrelse, cirkler om mad og vedkommende kan faktisk ikke tænke på andet end mad. Hvad det indeholder, hvor mange kalorier, hvor meget fedt. Som følge af denne besættelse er der ikke længere tid og overskud til almindeligt socialt samvær, og personen er på vej ud i den sociale isolation og bliver ofte ensom. 

Sammenligningen og opfattelsen til det at være kræsen, har nogle ligheder; tanken om mad. Selvfølgelig er spiseforstyrelser en mere styret tankegang og ubevidst styrer din psyke, men som udgangspunkt, når man er barn og er kræsen, er tanken om det ubevidste "ulækre" mad, man i den grad ikke vil have ind i munden grundet af evt. lugt, smag, udseende eller dårlig oplevelse. "Hvad indeholder dette?" En form af en forstyrret indtagelse af mad - "spiseforstyrelse". Her er kalorier og fedt selvfølgelig ikke en vigtigt faktorer for om barnet vælger at spise det eller ikke at spise det og kaldes heller ikke for en besættelse. 

Det at have spiseforstyrelser er også en diagnose man kan stille, frem for det at være kræsen, er mere noget der sker fra dannelsesprocessen via den læring dine forældre giver dig. Men over ordnet er begge "kræsne" over for maden, som de "ikke kan lide". Enten den styret vej eller fra barn af. 

Hvis man som forældre, i længden, giver sit barn "lov" til at være kræsen og give barnet hvad han/hun vil have at spise, kan det i sidste ende godt forebygge en form af begyndelse til spiseforstyrelser. En diskuterende emne, men en mulighed, da man taler om unges psyke i en dannelsesprocess. 

Et eksempel kunne være:

Et barn kan ikke lide grøntsager. Barnet bliver ældre og "opgradere" sin kræsenhed og til sidst går op i fedt, kalorier og på den måde bliver for styret af maden. 

Det handler vel egentlig om angst fra begge parter, barn eller voksen, ung eller gammel. Angst for maden, angsten for hvad det smager af og angsten for hvad det kan gøre ved din krop. En teenager med spiseforstyrelser ville eksempel være angsten for at tage på af fedt, hvis han/hun spiste noget bestemt mad eller at det ville være ulækkert. (Det ukendte) Og et barns tankegang kunne eksempel være angsten for hvad det smager af eller angsten for det smager ulækkert. Dermed opfattelsen af at være kræsen, hvad enten du er barn og er kræsen eller har spiseforstyrelser, kan opfattes ens.