En lille forsmag på vores produkt ;)

Madopskrifter for "kræsne" børn

Litteratur/Kilde angivelse

• Illiris læringstrekant: https://undervisning.ucc.dk/sites/F12.3_prod/Documents/Pædagogikundervisning%20m%20Bente/Illeris%20læringsteori.pdf

• Hammershøj kreativitetspædagogik: https://undervisning.ucc.dk/sites/F12.3_prod/Documents/Pædagogikundervisning%20m%20Bente/hammershøj%20kreativitetspædagogik.pdf

• McDonald - baggrundshistorie: http://www.mcdonalds.com/us/en/our_story/our_history.html

• TV2 GO' "Sådan tackler du dine kræsne børn" (Lola Jensen, familievejleder, rådgiver i denne artikel/udsendelse): http://go.tv2.dk/articlemad/id-53508336:sådan-tackler-du-dine-kræsne-børn.html?ss

• Youtube - inspirations videoer til emnet. 

• Usunde reklamer - inspiration: http://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/213/88

• Vores mad.dk / 6omdagen.dk: http://www.voresmad.dk/Inspiration/Fokus/6omdagen.aspx#.UJwmXjXUKRG

• Grundbog fra skb - En grundbog i idrætsdidatik - redigeret af Rønholt. H og Peitersen B. Forlag Museum Tusculanums, år 2000, kapitel 3. Af Rønholt H. side 41-52.

• Sprog som værktøj, Hansen Hede Jørgensen, forlag Hans Reitzeis, år 2000, s.172-174 med øje for børns sprog og digitale kultur - forfatter, Duus, Hanne. 

Det usunde lokker

Alle børn kender McDonalds klovnen Ronald McDonald. Ronald McDonald er en maskot der blev skabt 1963 for at gøre reklame for McDonalds. En venlig og glad klovn, der sammen med hamburger-relaterede væsner gør maden til en leg og levende væsner med ansigter. Happy Meal - "glad måltid". 
Man kan jo lave en analyse af klovnen... Klovnen forbinder man med noget sjovt, en børnefødselsdag. En figur børn kender, som McDonald har valgt at bruge som reklame for junkfood, så det lokker børnene i deres "Happy Meal" MED LEGETØJ. Du får et glad måltid bestående af en hamburger, pomfritter og en sodavand, samt et stykke legetøj. Legetøjet kan være fra en børnefilm i samarbejde med biograferne, så igen, noget børnene finder bekendt. 

I USA kan der ligge en McDonalds på hvert hjørne, som en kiosk i Danmark. Den korte og konstante afstand, samt reklamer og afhængighed til de umættede fedt fra junkfood, medfører at der er en del der spiser McDonalds mad. Efterhånden med tiden er McDonalds så begyndt at lave salater, have kildevand som valg af drikkelse til menuen og skriver hvad maden rent faktisk indeholder af b.la. fedt og kalorier på hjemmesiden. 

Legetøjet lokker, reklamerne lokker, klovnen lokker. Børnene kan blive umulige/kræsne, som i vores klip fra youtube helt i begyndelsen af vores blog. 

Usunde reklamer giver usunde vaner.

Usunde reklamer giver usunde vaner.

Små børn bliver nemmere og nemmere at påvirke med reklamerne. Reklamer om usund slik, sodavand og junkfood er der f.eks. langt flere af i USA og England end Danmark, der også viser at de har et større antal overvægtige. 

Reklamer om slik der er godt i små mængder og alligevel sælges i store poser i butikkerne. Sodavandsflasken bliver større og der bruges langt flere penge på at lokke folk i de usunde reklamer, som at spise chips, sodavand og slik i stedet for at fokusere på hvor sundt det er at spise frugt og drikke vand. 

Børn og unge er også mere friske på at prøve nye usunde fødevarer end voksne og derfor er de fleste reklamer henvendt til børn og unge. 

Opfattelsen af kræsen

Børns opfattelse:
De bryder sig ikke om smagen, lugten eller udseendet til det "ukendte". De prøver grænserne af hos deres forældre i en ung alder. "Hvad sker der hvis jeg ikke spiser det, får jeg min vilje?" 

Forældres opfattelse
Deres opfattelse af at være kræsen er, at de finder barnet besværligt, urokkelig og umulig. Vil man tage kampen op og ikke give barnet dets vilje og lære at man bliver nød til at spise det der bliver serveret frem for at give barnet dets vilje, få hvad han/hun vil have og i sidste ende lave flere retter til aftensmad. Nogle forældre mener det er forældrenes egen skyld og nogle forældre vil ikke kunne forstå hvorfor deres børn er kræsne - "hvad skal jeg gøre, han/hun vil ikke spise kogte gulerødder, er det noget galt?". 

Vores opfattelse
Vi mener det er forældrenes ansvar for at danne og lære deres børn forskellige smagsindtryk. Hvis man giver efter, udvikler det sig. Så allerede fra 8 måneders-alderen er det vigtigt man giver sit barn nogle smagsoplevelser, der ikke udvikler sig negativt og i så fald ikke giver efter på dette. 

"To be or not to be" - a problem / "at være eller ikke at være"- et problem?
Det at være kræsen, om er et problem, kan diskuteres. Vi finder det først til et problem hvis det udvikler sig til et. En håndterlig situation der er under kontrol fra det ansvar der ligger på forældrene. Hvis dette ikke er under kontrol og barnet får lov til selv at bestemme og prøve sine grænser af, ved selv at bestemme, kan det blive et problem for forældrene og barnet senere hen, da smagsindtrykkende ikke er blevet prøvet af og "holdt ved lige". I Danmark er det ikke et problem at vores børn er kræsne, for det sker ikke så ofte. Det kan køre på nettet over en debat, men det er ikke sådan at vi finder det som et kæmpe problem der ikke kan løses. Og hvis det bliver for uhåndterligt for forældrene, bliver ansvaret lagt over på barnet selv og så får han/hun bare frie tøjler til selv at bestemme hvad han/hun putter i munden fremover. Det kan så fører til spiseforstyrelser eller andre diagnoser i værste tilfælde, men også kun hvis man overanalysere problemet og ulemperne ved det.  

Kræsen vs Spiseforstyrelser

Kræsen vs Spiseforstyrelser 

Hvis man sammenligner det at være kræsen med diagnosen spiseforstyrelser, er der en del ligheder. 

Definitionen af spiseforstyrelser, er at når man udvikler en spiseforstyrelse, begynder man at interessere sig for hvad man spiser. Interessen for mad bliver på en "besat måde". Man tænker på hvad man skal spise til næste måltid, hvad man lige har spist og hvad man spiste igår. 

Tankerne hos en person med spiseforstyrelse, cirkler om mad og vedkommende kan faktisk ikke tænke på andet end mad. Hvad det indeholder, hvor mange kalorier, hvor meget fedt. Som følge af denne besættelse er der ikke længere tid og overskud til almindeligt socialt samvær, og personen er på vej ud i den sociale isolation og bliver ofte ensom. 

Sammenligningen og opfattelsen til det at være kræsen, har nogle ligheder; tanken om mad. Selvfølgelig er spiseforstyrelser en mere styret tankegang og ubevidst styrer din psyke, men som udgangspunkt, når man er barn og er kræsen, er tanken om det ubevidste "ulækre" mad, man i den grad ikke vil have ind i munden grundet af evt. lugt, smag, udseende eller dårlig oplevelse. "Hvad indeholder dette?" En form af en forstyrret indtagelse af mad - "spiseforstyrelse". Her er kalorier og fedt selvfølgelig ikke en vigtigt faktorer for om barnet vælger at spise det eller ikke at spise det og kaldes heller ikke for en besættelse. 

Det at have spiseforstyrelser er også en diagnose man kan stille, frem for det at være kræsen, er mere noget der sker fra dannelsesprocessen via den læring dine forældre giver dig. Men over ordnet er begge "kræsne" over for maden, som de "ikke kan lide". Enten den styret vej eller fra barn af. 

Hvis man som forældre, i længden, giver sit barn "lov" til at være kræsen og give barnet hvad han/hun vil have at spise, kan det i sidste ende godt forebygge en form af begyndelse til spiseforstyrelser. En diskuterende emne, men en mulighed, da man taler om unges psyke i en dannelsesprocess. 

Et eksempel kunne være:

Et barn kan ikke lide grøntsager. Barnet bliver ældre og "opgradere" sin kræsenhed og til sidst går op i fedt, kalorier og på den måde bliver for styret af maden. 

Det handler vel egentlig om angst fra begge parter, barn eller voksen, ung eller gammel. Angst for maden, angsten for hvad det smager af og angsten for hvad det kan gøre ved din krop. En teenager med spiseforstyrelser ville eksempel være angsten for at tage på af fedt, hvis han/hun spiste noget bestemt mad eller at det ville være ulækkert. (Det ukendte) Og et barns tankegang kunne eksempel være angsten for hvad det smager af eller angsten for det smager ulækkert. Dermed opfattelsen af at være kræsen, hvad enten du er barn og er kræsen eller har spiseforstyrelser, kan opfattes ens. 

✂ At være kreativ i børnehaven, for én dag ✂

Sådan begyndte vores plancher med den "usunde" dreng og den "sunde" dreng. 

 Børnene gik strakt igang med hvad de synes skulle på af sunde ting, på den sunde dreng og af usunde ting, på den usunde dreng. 

plancherne blev efterhånden fyldt ud med flotte udklip 

Det færdige resultater af den "sunde" dreng og "usunde" dreng. 

Så fik de hver især et stykke karton hvor der stod i deres højre side "kan lide", med en smiley på for at symbolisere, det er noget de godt kan lide. Og i det andet hjørne, "kan ikke lide" med en sur smiley. De skal så selv vælge fra udklippende, fødevarer de rigtig godt kan lide og hvad de ikke bryder sig om at spise. 

Børnene gik hurtig igang og lavede nogle flotte plancher 

Fælles for deres kreative plancher, blev at det var nogle meget sunde børn vi havde med at gøre og ikke ligefrem "kræsne", dog var der nogle stykker indimellem der ikke kunne lide grøntsager, som champignoner, porre og squash. Der var ligeledes nogle der valgte fisk, som de "ikke kan lide". 

Fælles for "kan lide"(siden), var at der var en masse slik, som smarties, kinder maxi, nesquik og pålægschokolade. Ting børnene var rigtig bekendte med! Ligeledes også sunde fødevarer indimellem, som gjorde udgangspunktet for ikke at være de mest "kræsne" børn, som man umiddelbart ville beskrive et kræsent barn. Det kunne f.eks. være rejer, kylling, andet slags kød og gulerødder, de valgte som "kan lide", som vi forbinder med sundhed frem for usundt.  

Kreavtivitet og dannelse

Ordet kreativitet stammer fra det eng. Creative. og bruges i daglig tale om menneskets evne til at skabe noget nyt og overraskende.

Ordet anvendtes oprindelig om problemløsninger af videnskabelig og teknisk art, men er med tiden også blevet et bredt emne omkring kunstneriske præstationer, sportpræstationer, nytænkning inden for økonomi, erhverv og livsstil.

Der kan også skabes nogle former for aktiviteter der er kreative;

• Kunst - skabe nye udtryk: ved at konfrontere ting der hidtil har været adskilt
• Forskning - skabe ny viden: sammentænke forskellige teorier og begreber
• Humor - ny joke: kollision mellem to ellers uforenelige ting

Kreativitet kan også bruges i leg, da en leg er en kreativ proces, fordi det fiktive og virkeligheden brydes. Samtidig er det også en dannelsesproces da man i legen overskrider sig selv. Blandt andet fordi det er noget der fremmes og ikke noget man tvinges til, en frihed kreativitet forudsætter.

Kreativitet som forebyggelse: Forebygge negative sider af samtidens dannelsesproces "indesluttetheden" - at den enkelte er selvansvarlig for selvdannelse og dermed kan have problemer med: 

• Selvoverskridelse (overskridelse)
• motivation (smagsafgørelsen)

Kreativitet som dannelsesproblematik: 

• Overskridelsesprocessen (erfaringen hermed er personlighedsdannende) 
• Afgørelses- og smagsdannelsesprocessen (erfaring med hvad der "smager" bedst)

Begrebet dannelse: 
betegner en proces, som mennesket gennemgår under sin opvækst og hele livet – dannelse er altså ikke medført, men tillærte evner.

Dannelsestænkning:
er det samme som bagtankerne bag socialisering og opdragelse. Mennesket har et potentiale, som kan påvirkes gennem de erfaringer, forståelser, færdigheder, kompetencer, m.m., som det lærer under sin opvækst. Dannelse er grundlaget for at kunne tænke og handle kritisk, selvbestemmende og solidarisk, hvilket er vigtige kompetencer for deltagelse i et demokratisk samfund. 

Når vi i dette tilfælde taler om kræsenhed, så snakker vi også om en dannelsesproces for individet. Vi vil, som forældre/pædagoger gerne tillærer vores børn/barnet, at være åbne for forskellige smagsindtryk. 
Dvs. at dannelse i dette tilfælde, er det en ”opdragelses metode”, som både kan være indirekte og direkte og som gør det muligt at få tillært børnene/barnet, hvad der er sundt/usundt, hvad man skal prøve at smage og ikke vil smage.
Man skal overlade de kræsne børn ”lidt til dem selv”, da man ikke direkte skal påtvinge børnene/barnet til at spise bestemte ting, men få dem til indirekte at lærer at smage på mad og danne deres eget indtryk i stedet for et forudindtaget indtryk.

(Vi henviser til Go-Morgen Danmark projektet om kræsenhed.)

Som en dansk forfatter, Meir Goldschmidt( 1819-1887) definerer dannelse:

 Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget...

 Altså barnet skal have lysten for at ville smage, altså f.eks. lav en madplan for en uge af gangen i sammenspil med dit barn, lad barnet være med i køkkenet til at forberede maden, og lav evt. belønninger for at turde smage på noget nyt. Desuden skal man huske, at gå på kompromis med barnet, når man planlægger madplanerne sammen i fællesskab, det vigtigste er en sund og varieret kost, uden man behøver at droppe lørdagsslikken helt.

Man kan så sammenligne vores emne "kræsne børn", at deres "kræsenhed" og hele problematikken om hvorfor de ikke bryder sig om maden, at kreativiteten vil komme i spil som en forebyggelse for negative sider af selve barnets dannelsesproces. Altså have problemer med smagsafgørelsen, en form af motivation for selve det at smage på maden. Et nyt smagsindtryk og ubevidsthed om 'hvordan' det smager, noget man ikke kender til. En selvoverskridelse, altså det at være "kræsen", kan kaldes for en kreativitet som forebyggelse og samtidig en kreativitet som dannelsesproblematik, da barnet og kræsenheden kommer ud i en overskridelsesprocess, hvis der smages på det "ukendte mad". 

Lærings trekanten fra Illeris

Der sker et sammenspil mellem tilegnelse og samspil, hvor læringen hele tiden er i spil. Vores individ er det "kræsne barn", der skal tilegne sig i forhold til omverden, med ikke at være kræsen eller den familie, barnet er fra - omkring middagsbordet. Drivkræften ville være at skulle gøre maden mere spændende og indbydende at se på, så barnet får lyst til at prøve, at smage på maden. At man som forældre også går ind og tager et ansvar for at barnet fra baby af, danner sig omkring maden, læring af nye ting, nye smagsindtryk og videre arbejder dem, så man fra start af giver barnet en masse sanseindtryk. Barnet lære at tilegne sig de nye smagsindtryk. 

Vi kan også bruge den i forhold til vores produkt, hvor vi skal ud til en institution og lave nogle plancher med sund og usund mad og kræsenhed, som til sidst skal det hælpe os til at lave en minikogebog. 

- Drivkraften for individet er at det, der bliver produceret er sjovt at arbejde med. Det skal udfordre og være spændende og fangende for at være noget som individet gider at arbejde med. 

- Indholdet for individet er at lærer noget om sund mad og noget om dem selv og deres spisevaner. Det skal dog ikke være en skræmme metode, som gør dem bange for at spise et stykke "lørdagsslik". Der skal dog gøres opmærksom på at nogle af de madvare der ikke er tiltalende for barnet, faktisk er gode for barnet og vi skal på en måde få dem til at forstå, de forskellige ting kan gøre for deres krop - igen ikke et skræmmebilled, bare et fokus til måske at få dem til at forstå f.eks. det gode ved broccoli.

- For samspillet mellem individet og "institutions samfundet" altså de andre individer vil der udvikle sig en fælles forståelse for madvarerne og de skal også lærer at arbejde sammen da der måske kun er et udklip af hver, hvilket vil sige at de skal give hinanden plads og ikke være alt for dominerende. De skal også lytte til hinanden f.eks. hvis de er i tvivl om hvorvidt den madvarer de står med er sund eller ej, så skal de være modtaglige overfor de andres bud. 

En model der giver en dybdegående forståelse i hvordan mennesket lærer og viser de dimensioner, der indgår i læring. Venstre hjørne befinder sig "indholdet", den funktionalitet, som giver indholdet mening. Udvikle mening og mulighed for udfordringer. Altså funktionaliteten udfordres på det personlige. Barnet bliver her udfordret smags mæssigt. En udfordring for barnet, da han/hun aldrig har smagt det før. 

I højre hjørne handler det om at udvikle den personlige sensitivitet, en energi der er nødvendig for læringsprocessen. Den psykiske balance mellem følelserne, motivationen og formålet. 

Det nederste hjørne er erfaringer, deltagelser og aktivitet. Her handler det om at socialisere sig i samfundet. Integration i samfundet. 

Læringstrekanten er fra Knud Illeris, forfatter.

Vejledning

Tirsdag d.6 november kl.09-10 har vi vejledning med Bente og vi vil efter vejledningen imorgen skrive hvad vi har fået diskuteret, her på bloggen.

"Marmelade Amalie"

En billedbog om et lille grævlingbarn, Amalie. Amalie vil hverken spise æg, kalvekoteletter, gulerødder, kartofler, spaghetti eller andet, som de andre spiser. Det eneste grævlingebarnet Amalie vil spise er marmelademadder. 

“Marmelade på kiks, marmelade på brød, marmelade i stedet for æg og for kød, marmelade til hverdag og når der er fest. Marmeli-marmelu-marmelade er bedst!” 

Sådan synger Amalie, for marmelademadder er det bedste i veren og derfor begynder mor også kun at servere marmelade til Amalie. 

...Men måske er det alligevel ikke så rart at få marmelademadder morgen, middag og aften. Amalie kommer en dag og har fået nok og grædende snøfter: "Jeg er slet og retmarmelademæt"


En billedbog der kan læses højt for dit barn, der måske vil føle sig lidt som Amalie. Bogen er skrevet af Russell Hoban, Hardback - 2006, 3 udgave, Carlsen og kan købes på nettet. f.eks. www.saxo.com, for 99,95 DKK. 

Definition af "kræsen"

Betydningen af "kræsen";

1. Som uden nogen særlig grund kun kan lide nogle bestemte former for mad
2. Som er meget kritisk og stiller store fordringer og krav

6 om dagen

-------> Link <-------

Et link der viser nogle forskellige grøntsager og fortæller tips til opbevaring og tilberedning. Der er også gode idéer til anvendelse og lækre opskrifter.

6 om dagen

Spis 6 stykker frugt eller grønt om dagen

Det forebygger sygdom og det er lettere at holde vægten. Grøntsagerne giver kulør og får maden til at smage af mere. 

En enhed regnes til 100 gram, hvilket svarer til anbefalingen om 600 gram frugt og grønt om dagen. Halvdelen skal være grøntsager - også nogle af de grove som kål og rodfrugter. 

Juice, smoothie og most tæller også med, men kun 1 om dagen, uanset hvor meget du drikker eller hvilken slags. Du kan altså ikke klare dig med 6 glad juice om dagen. Frugtdrikke tilsat sukker tæller ikke med. 

Kartofler tæller ikke med i 6 om dagen. De tæller som kulhydrater sammen med ris, pasta og brød. Men kartofler er sunde. Oliven og svampe tæller heller ikke med. Det samme gælder tørret frugt og nødder, men de er et godt alternativ til slik og andre søde sager. Men de fleste skal holde igen og spise maksimum 30 gram af hver, da de indeholder 7-8 gange så mange kalorier som frisk frugt og grønt. 

Se børn tale om kræsenhed

Børn fortæller hvad de kan lide at spise

Hvad børn ved om grøntsager

10 gode råd og tips til hvordan du undgår kræsenhed:

1. Man må ikke snakke om mad med børnene, der skal ikke sættes fokus på at barnet ikke bryder sig om det. Barnet skal selv have lov til at smage på fødevaren inden man som forældre siger; "det er sundt og du bliver stor og stærk". 

2. Indføre køkkentider, så der ikke bliver et frit valg til hvad barnet må spise efter egen bestemmelse, alle tider på døgnet. Der bliver serveret faste mad tider. Hvis barnet kommer og siger, at han/hun er sulten, efter maden er væk fra bordet, skal han/hun ikke have noget. Der må gerne serveres lidt frugt, men sig kærligt til barnet at køkkenet er lukket og næste gang bliver morgenmad. 

3. Sidde minimum 20 min. ved bordet, når der bliver spist. Sammen som familie og snakker og f.eks. hvordan dagen er gået. Kun mad er ikke tilladt at snakke om. Mobiler, radio, tv eller lign. forstyrrelse apparater skal være slukket, så barnet ikke får nysgerrighed på dette. Samtaler om hvordan dagen har været eller andet, fjerner også tit fokus fra maden og de diskussioner der kan opstå under middagsbordet. 

4. Fast slik dag. Det kan være kun i weekenden eller kun om fredagen eller fødselsdage. Så kan barnet glæde sig til noget i stedet for at få fristelsen af det er til rådighed i stedet for noget andet. 

5. Lad børnene selv øse op på deres tallerken, så de også kan få den følelse af de store nok til selv at prøve og at det ikke bare bliver en ret mad der bliver øset op på tallerknen - og værsgo' at spis!. 

6. Undgå at lave flere retter mad, hvis nogle i familien ikke bryder sig om det. Der bliver serveret én ret og hvis barnet får lov med tiden til selv at bestemme hvad den vil have, så kommer du til at ende som forældre, at lave to retter mad hver aften. Samme mad til forældre og børn. Hvis børnene ikke vil spise det, der bliver serveret og de begynder at skrige, så forsøg at ignorere det, selvom det kan være frustrerende. Hvis de er sultne, skal de nok spise. 

7. Tal ikke negativt om maden. Kommentarer som; "du skal smage", skaber dårlig stemning. 

8. Spis hel mad. Lad vær med at blende maden, så man ikke kan se hvad det er. Børn allerede fra det er 8 måneder, kan man som forældre begynde at vise madens struktur og introducere det for barnet. Adskil maden ligeledes. Børn kan godt lide at maden ligger adskilt på tallerkenen. 

9. Begynd i en tidlig alder, at servere maden for dem. Som sagt allerede fra 8 års alderen, kan de få fast fødevarer og ikke flydende som mos. Det er i den alder de er mest nysgerrige og propper alt i munden for at smage på det. Hvis man introducere maden for dem i en tidlig alder af deres barndom, vil de få hurtigere kendskab til maden. Hvis man først gør dette i en sen alder af deres barndom, vil de finde maden ugenkendelig og tænke hvad det er de får serveret og skal smage på. 

10. Gør maden til en leg. Gør det indbydende og spændende at se på. Skær gulerødderne og agurkerne ud, og server evt. en dip til. Det finder børnene interessant fordi det knaser og er lækkert. Skær ligeledes frugten ud, så det er lige til at proppe i munden for barnet. 

Sådan tackler du dine kræsne børn

"Adrr, det kan jeg ikke lide!" En kendt sætning mange forældre oplever når broccoli eller andre grøntsager bliver serveret for deres børn. Det er tit den kamp, man som forældre må tage op med skrig og skrål og stiller sig selv det spørgsmål - hvad skal man gøre, når ens børn ikke engang vil smage på maden?

Hvert barn har forskellige smagspræferencer, der ændre sig igennem årene og især i barndommen. Årsagen til at være kræsen, kan skyldes negative oplevelser i forbindelse med den mad de ikke kan lide. Det kan både være lugten af fisk, konsistensen af blomkål eller udseendet af blåskimmelost. Faktorer der intet har med smagen at gøre. Hjernen skal omprogrammeres, da vores hjerner er gode til at opfange negative oplevelser frem for de gode. En ubevidst del af hjernen der fortæller dig at fisk "smager" dårligt, hvis man har haft en dårlig oplevelse med at fisken. Det kunne være at få et fiskeben i munden. 

Her skal hjernen omprogrammeres, ved at udsætte den for dets kræsenhed via. syn, duft og til sidst smagen. Det er vigtigt at der ikke bliver forsaget tvang, da man faktisk mener at et barn skal opleve og smage en ting, helt op til 15 gange, før de beslutter, om de kan lide den. 

Forældrenes ansvar!

Det er forældrenes ansvar at belære sit barn til ikke kun at spise slik, lyst brød, umættede fedt og kuldhydrater. Da kroppen har brug for vigtige næringsenzymer, så den fungere på rigtig vis. Kræsne børn kan tit skyldes forædrenes måde at agere på. Hvis at barnet står og skriger og skråler i netto om en slikpose den ikke må få, er den nemmeste løsning at få barnet til at holde mund på, give den hvad den peger på. Eller at man til aftensmad servere en hurtig og nem løsning - færdiglavet mad (usundt mad). Det handler om at tage ansvar som forældre og sætte nogle konsekvenser og regler for barnet. Barnet kan ofte slet ikke tage ansvar eller forholde sig til sin egen mad, hvis det er små børn og her er det forældrene der skal tage lederskab ved måltiderne. "Der bliver serveret det, der bliver serveret" og ikke to forskellige retter mad. Hvis ikke barnet vil have det, så får han/hun ikke noget at spise, slut. Det vil medfører at man som barn for forståelsen af, hvem der bestemmer og om man er sulten eller bare gerne vil prøve ens forældres grænser af. Særbehandling og forkælelse. De får noget de ikke brokker sig over og forældrene slipper for diskusionerne, skrig og skrål. 

De 29 spørgsmål

1. Hvem er målgruppen? 
Vores målgruppe er de ældste børnehave børn eller SFO børn, dvs. 5-10 årige børn. I den alder mener vi at nogle børn godt kan være kræsne, hvad angår grøntsager og sund mad. Her er det forældrenes ansvar, hvad deres børn indtager, så man kan sige vores målgruppe med bloggen, er forældrene, de voksne, eller en institution, der kan få inspiration til, hvordan deres kræsne børn, bliver mindre kræsne. Hovr vores prudukt derimod er mere rettet mod børnene, men samtidig også en måde at samle begge dele.

2. Er kommunikation løsningen?
Kommunikation kan være med til at hjælpe dit barn, til at spise sund mad. Som forældre er der et ansvar for, hvad dit barn indtager. Hvad der er sundt og usundt, hvad man ikke må spise for meget af, hvad kroppen har brug for og hvis kroppen ikke får de forskellige vitaminer og mineraler, hvad der så sker? F.eks. "Du skal huske at drikke mælk, så dine knogler bliver stærke (kalk) eller en mere ironisk; "Hvis du spiser din spinat, får du store stærke muskler, ligesom Skipper skræk".

3. Hvad er budskabet?
Budskabet med bloggen er, at kunne give idéer, gode råd og tips til, hvordan du får børn til at kunne lide mad, de umiddelbart ikke bryder sig om, at gøre mad til en leg, gøre det spændende og indbydende.

4. Hvad er mediet?
Som vores produkt, tænker vi det kunne være spændende at besøge en sfo eller en "storestue" i en børnehave. Hjemmefra, vil vi have klippet nogle sunde og usunde madvarer ud, som børnene skal, udfra hvad de individuel "kan lide" og "ikke kan lide", klister på et stykke pap. Med det kan vi få bekræftet, hvad det er børn udfra billeder, kan lide og ikke kan lide. Vi vil  udfra denne observation, lave nogle madopskrifter på, hvordan sund mad, grøntsager m.m. kan blive til noget spændende, som børn vil være mere imødekommende overfor. Give nogle ideer, gode råd og tips til forældre og institioner, til hvordan du får dit barn til at spise det "ulækre" blomkål i stedet for pomfritter.

5. Hvilken effekt skal produktet
have hos målgruppen?
At børn bliver mere imødekommende overfor det de umiddelbart ikke kan lide. Give nogle lærerrige ideer til kræsne børn og deres madvaner. Forældrene, de ansvarlige for børnene, skal ikke føle det er en hård kamp hver dag, at lave mad til deres børn, der ikke vil spise netop det de har stået og lavet i flere timer.

6. Hvad er formålet med effekten
hos målgruppen?
At få dem til at spise sundere, spise grøntsager. Børn har oftest den strategi, at de spiser med øjnene. Med det mener vi, at de vælger udfra hvad de synes ser lækkert ud, indbydende ud (i børnehøjde), og ikke kedeligt. De kan ligge vægt på om det lugter grimt (som ost), eller se ulækkert ud (som spinat), men en stribet slikkepind i forskellige farver, der oven i købet dufter af sukker, er noget de uden tvivl har lyst til at spise.

7. Hvem er afsenderen?
Afsenderen er os, pædagogstuderende, der vil gøre kræsne børn mindre kræsne, finde definitionen af, at være "kræsen". Som unge pædagogstuderende, vil vi kunne se synspunkterne for børn og for voksne.

8. Indgår produktet i en strategi
eller politik?
Vores produkt indgår i en politik, der ofte køre i medierne. Det kan være, at børn bliver tykkere og tykkere eller at de får alt, hvad de peger på, altså forkælede nok til at forældrene ikke "orker" den kamp, det kræver, at få dem til at spise sundt og så i stedet for, bare få dem til at stoppe med at græde og give dem det de helst vil have. Som forældre har man et ansvar overfor sit barns læring og dannelse, også hvad angår mad.
Samtidig kan et produkt om "sunde madopskrifter for kræsne børn" også blive en strategi til, hvordan man kan "snyde" den sunde kost, eller det børn ikke bryder sig om af sunde grøntsager, ind i en opskrift, der gør de pludselig får lyst til at smage på det. Eller gøre madpakken mere spændene og maden til en leg og give dem en forståelse for, hvor vigtigt det er at spise sundt.

9. Hvilken effekt skal produktet
have hos afsenderen?
Hvis vores produkt bliver "sunde madopskrifter for kræsne børn" eller noget lignende med "sådan får du dit barn til at spise sundt", vil produktet få den effekt, at vi giver forældrene og institutionerne, ideer, gode råd og tips til, hvordan sund mad bliver "sjovere" at spise, gøre det til en leg og, hvor vigtigt det er de forstår, hvorfor de skal have grøntsager og ikke bare "give op" på et skrigende barn der står i Netto, fordi han/hun ikke må få det slik han/hun peger på.

10. Hvad er formålet med effekten
hos afsenderen?
Formålet med effekten, vil klart være at som forældre eller institution, vil der være et ansvar og med det ansvar skal vi lærer og danne vores børn i, hvad kroppen har brug for. Hvad der er af fordele og ulemper, hvis kroppen ikke får det den behøver. At hår, hud og knogler behøver kalk fra mælkeprodukter og at for meget sukker kan give huller i tænderne og give dig sukkersyge. At man som forældre går ind og bestemmer og ikke lader sit barn tager ansvaret for, hvad det vil indtage.

11. Hvordan påvirkes målgruppen
ellers med lignende budskaber?
Lignende budskaber om det at være "kræsen" er ikke noget man som sagt, siger til barnet; "du er kræsen", men der har da været kampagner, hvor at sund kost er godt, eller i medierne på TV2, hvor man i Go' Morgen Danmark, har haft familievejlederen Lola Jensen i programmet og sat fokus på "kræsne børn". Det handler om ikke at sætte deres egenskab om "ikke at kunne lide det" i fokus. Man skal ikke tvinge sit barn til at kunne lide det, men stille og roligt, udsætte det kræsne barn for syn, duft og til sidst smagen af de fødevarer, det ikke bryder sig om. Her vil reaktionen være anderledes, i og med deres forældre ikke bliver ved med at sige; "du kunne jo godt lide det, du fik næsten spist det hele" osv.

12. Intimideres målgruppen?
Ja, det gør de helt sikkert. Vi kommer til at flytte lidt på ikke midst børnenes grænser, men også forældrenes grænser og det kan godt virke intimiderende, at vi kommer og skal fortælle dem, hvordan og hvorledes tingende hænger sammen.

13. Er produktet lavet før?

14. Hvor, hvornår og hvordan skal
målgruppen opleve produktet?
Uge 45 vil vi besøge vores målgruppe, som vil være børnehavebørn (5-6-årige), der snart skal begynde i skole, eller en SFO. Det vil foregå således, at vi som gruppe har i forevejen har klippet sunde og usunde fødevarer ud, medbringe 10 stk. karton i A4 i én farve og to stk. A3 karton i farvevalg grøn og rød til afslutning af, hvad børnene finder sund og usundt i fællesskab, på samme planche. Målgruppen består af 8-10 stk. børn (begge køn). Vi som pædagogstuderende vil forklare børnene at de foran dem har nogle fødevarer, som de skal klister på deres karton. Der vil være tegnet en streg på de 8-10 stk. karton, hvor de så får besked på at klister med lim, det de kan rigtig godt lide, i den ene side og det de ikke kan lide, i den anden side.

15. Hvordan skal produktet
distribueres?
Produktet distribueres fra afsender, som er os (pædagogstuderende) til målgruppen. Derefter vil vi til fremvisningen på skolen, vise nogle eksempler på hvad børnene bedst bryder sig om og ikke bryder sig om. Den store planche i rød og den i grøn, i A3, skal også fremvises. Med det vil vi kunne anvise, hvad børn kan lide og ikke kan lide, hvis de selv får lov til at vælge og at hvad de tror er sundt og usundt.

16. Hvilke genre skal bruges
Blog: Digital genre
Produkt for målgruppen (børnene i børnehaven eller en SFO): Billedekunst genre (kreativ), materiel.
Produkt (Opskriftsbog) til de "voksne" (forældrene eller institutionerne): Fagbog. Litteratur - ikke fiktive/faktive/sagprosa genrer. Her vil en opskrifts bog om sund mad være "orienterende" genre, da det er en lærebog, der informerer, da hensigt og formål er at informere.

17. Hvilke fortællemåder skal
bruges?
Objektiv fortællermåder skal bruges til produktet, fagbogen om opskrifter til børn. Bloggen er subjektiv fortæller, da vi som studerende er reflekterende, undersøgende og analyserende overfor den problemstilling og teorier der er for "kræsne" børn.

18. Hvilke færdigheder skal
producenten have?


19. Hvilken viden skal
producenten have?


20. Hvor meget skal der tages
med?


21. Hvilket apparatur skal er
nødvendig?


22. Hvad må produktet koste?
Produktet (det produkt vi udfører med børnene) er gratis, da avisudklip og karton er noget vi selv har skaffet/haft liggende. Vores produkt vi vil fremvise, som er en fagbog om sunde madopskrifter for børn, vil evt. blive lamineret på et af vores jobs, hvor der er en laminerings maskine og derfor give betaling for dette? Vi vil til overvejelse lave en tærte eller lignende til fremvisningen, som noget vi som gruppe kan byde på, når nysgerrige publikum vil træde til i vores "bod". Dette vil selvfølgelig være en sund ret, da fokus er sund kost. Produktet vil dog alligevel maks koste 250 kr. da det er hvad vi har til rådighed.

23. Hvilke juridiske problemer
kan opstå?
Problemer om vores produkt er ikke fastlagt. Derfor kan der være uenigheder omkring dette. Ligeledes er der noget teori omkring læring og dannelse der skal dække vores emne og litteratur vil her, være svært at finde. Hvis vi skulle filme forløbet med vores produkt med børnene ville det kræve an godkendelse af børnenes forældre, da vi ellers ikke må filme børnene. Billeder må vi heller ikke tage med mindre man ikke kan se børnenes ansigter.

24. Hvilke etiske problemer kan
opstå?
Er det etisk korrekt at bestemme hvad barnet skal spise og ikke spise. Skal vi, som forældre og ansvarlig for barnet, ikke give lov til at give barnet hvad han/hun vil have?
Etiske problemer som hvornår er det okay og hvornår er det ikke okay at give barnet lov til, at bestemme. Fordele og ulemper for hvad der sker hvis forældrene bestemmer for meget og fordele og ulemper for hvis barnet selv får lov til at bestemme. Hvor går grænsen? Er det altid forældrenes ansvar og hvis ja, til hvilken alder?

25. Hvad skal produktet hedde?
Det ligger stærkt til overvejelse at vores fagbog om madopskrifter, vil hedde noget i stil med; "Sådan får du dit barn til at spise sundt" eller "sådan undgår du kræsne børn", men samtidig skal vi også tænke på at det er børn der skal kunne bruge denne minikogebog med deres forældre, hvilket vil sige at en overskrift som "sjov med skørre grønsager" eller lignende også kan være en mulighed da det skal fange barnets opmærksomhed også.

26. Hvordan ser tidsplanen ud?
Umiddelbart er der en stram tidsplan foran os. Vi har til opgave at have flere reflekterende tanker på bloggen. Vi mangler lidt referater fra timerne omkring læring og dannelse, samt teorier indover og herefter udfører noget af det produkt vi gerne vil fremvise, hos en børnehave eller SFO på 8-10 børn. Altså finde en dag, hvor vi alle 5 kan i gruppen, kan blive problematisk. Vi skal også have lavet vores "egentlige" produkt, fagbog om madopskrifter for børn. Her skal der sættes tid af til at færdiggøre produktet. Lave/finde opskrifter, forside, forord og evt. laminere dem osv.

27. Hvordan informeres
rekvirenten


28. Hvordan skal produktet
afprøves?
Vores "før undersøgelse", som også er et produkt skal afprøves på børnene i børnehaven eller en SFO, dvs. de ældste i børnehaven eller de yngste i SFO'en. Mere omkring produktet ses længere oppe i de første spørgsmål. Vores "egentlige" produkt, som er ideer, gode råd og tips til voksne, institioner eller de ansvarlige for børnene, bliver fremvist i vores bod d.14 november på pædagogskolen i nordsjælland, Hillerød. Selve produktet (fagbogen om madopskrifter til børn) vil være til stede den dag. Billeder af produktet og det skrevne vil også blive lagt op som en færdig afslutning på bloggen her.

29. Hvordan laver man nemmest
produktet?
Opskrifterne vil laves i word. Inspiration fra andre kogebøger om sunde madopskrifter til børn, inspiration fra børn, fra børnehaven eller SFO'en hvad børn kan lide og ikke kan lide. Til forsiden vil der findes billeder fra nettet, så bogen giver det budskab vi gerne vil komme ud. Nogle få forord vil også blive lavet, skrives i word ligeledes. Hvis der bliver fundet et sted, der er en laminerings maskine, vil dette ske, så produktet bedre holder til fremvisningen og et flottere design, end hvis det bare er papirer. En plan b, ville være at have siderne til produktet, i nogle gennemsigtige lommer/etuier.