Kreavtivitet og dannelse

Ordet kreativitet stammer fra det eng. Creative. og bruges i daglig tale om menneskets evne til at skabe noget nyt og overraskende.

Ordet anvendtes oprindelig om problemløsninger af videnskabelig og teknisk art, men er med tiden også blevet et bredt emne omkring kunstneriske præstationer, sportpræstationer, nytænkning inden for økonomi, erhverv og livsstil.

Der kan også skabes nogle former for aktiviteter der er kreative;

• Kunst - skabe nye udtryk: ved at konfrontere ting der hidtil har været adskilt
• Forskning - skabe ny viden: sammentænke forskellige teorier og begreber
• Humor - ny joke: kollision mellem to ellers uforenelige ting

Kreativitet kan også bruges i leg, da en leg er en kreativ proces, fordi det fiktive og virkeligheden brydes. Samtidig er det også en dannelsesproces da man i legen overskrider sig selv. Blandt andet fordi det er noget der fremmes og ikke noget man tvinges til, en frihed kreativitet forudsætter.

Kreativitet som forebyggelse: Forebygge negative sider af samtidens dannelsesproces "indesluttetheden" - at den enkelte er selvansvarlig for selvdannelse og dermed kan have problemer med: 

• Selvoverskridelse (overskridelse)
• motivation (smagsafgørelsen)

Kreativitet som dannelsesproblematik: 

• Overskridelsesprocessen (erfaringen hermed er personlighedsdannende) 
• Afgørelses- og smagsdannelsesprocessen (erfaring med hvad der "smager" bedst)

Begrebet dannelse: 
betegner en proces, som mennesket gennemgår under sin opvækst og hele livet – dannelse er altså ikke medført, men tillærte evner.

Dannelsestænkning:
er det samme som bagtankerne bag socialisering og opdragelse. Mennesket har et potentiale, som kan påvirkes gennem de erfaringer, forståelser, færdigheder, kompetencer, m.m., som det lærer under sin opvækst. Dannelse er grundlaget for at kunne tænke og handle kritisk, selvbestemmende og solidarisk, hvilket er vigtige kompetencer for deltagelse i et demokratisk samfund. 

Når vi i dette tilfælde taler om kræsenhed, så snakker vi også om en dannelsesproces for individet. Vi vil, som forældre/pædagoger gerne tillærer vores børn/barnet, at være åbne for forskellige smagsindtryk. 
Dvs. at dannelse i dette tilfælde, er det en ”opdragelses metode”, som både kan være indirekte og direkte og som gør det muligt at få tillært børnene/barnet, hvad der er sundt/usundt, hvad man skal prøve at smage og ikke vil smage.
Man skal overlade de kræsne børn ”lidt til dem selv”, da man ikke direkte skal påtvinge børnene/barnet til at spise bestemte ting, men få dem til indirekte at lærer at smage på mad og danne deres eget indtryk i stedet for et forudindtaget indtryk.

(Vi henviser til Go-Morgen Danmark projektet om kræsenhed.)

Som en dansk forfatter, Meir Goldschmidt( 1819-1887) definerer dannelse:

 Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget...

 Altså barnet skal have lysten for at ville smage, altså f.eks. lav en madplan for en uge af gangen i sammenspil med dit barn, lad barnet være med i køkkenet til at forberede maden, og lav evt. belønninger for at turde smage på noget nyt. Desuden skal man huske, at gå på kompromis med barnet, når man planlægger madplanerne sammen i fællesskab, det vigtigste er en sund og varieret kost, uden man behøver at droppe lørdagsslikken helt.

Man kan så sammenligne vores emne "kræsne børn", at deres "kræsenhed" og hele problematikken om hvorfor de ikke bryder sig om maden, at kreativiteten vil komme i spil som en forebyggelse for negative sider af selve barnets dannelsesproces. Altså have problemer med smagsafgørelsen, en form af motivation for selve det at smage på maden. Et nyt smagsindtryk og ubevidsthed om 'hvordan' det smager, noget man ikke kender til. En selvoverskridelse, altså det at være "kræsen", kan kaldes for en kreativitet som forebyggelse og samtidig en kreativitet som dannelsesproblematik, da barnet og kræsenheden kommer ud i en overskridelsesprocess, hvis der smages på det "ukendte mad".