torsdag den 8. november 2012
Litteratur/Kilde angivelse
- Illiris læringstrekant: https://undervisning.ucc.dk/sites/F12.3_prod/Documents/Pædagogikundervisning%20m%20Bente/Illeris%20læringsteori.pdf
- Hammershøj kreativitetspædagogik: https://undervisning.ucc.dk/sites/F12.3_prod/Documents/Pædagogikundervisning%20m%20Bente/hammershøj%20kreativitetspædagogik.pdf
- McDonald - baggrundshistorie: http://www.mcdonalds.com/us/en/our_story/our_history.html
- TV2 GO' "Sådan tackler du dine kræsne børn" (Lola Jensen, familievejleder, rådgiver i denne artikel/udsendelse): http://go.tv2.dk/articlemad/id-53508336:sådan-tackler-du-dine-kræsne-børn.html?ss
- Youtube - inspirations videoer til emnet.
- Usunde reklamer - inspiration: http://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/213/88
- Vores mad.dk / 6omdagen.dk: http://www.voresmad.dk/Inspiration/Fokus/6omdagen.aspx#.UJwmXjXUKRG
- Grundbog fra skb - En grundbog i idrætsdidatik - redigeret af Rønholt. H og Peitersen B. Forlag Museum Tusculanums, år 2000, kapitel 3. Af Rønholt H. side 41-52.
- Sprog som værktøj, Hansen Hede Jørgensen, forlag Hans Reitzeis, år 2000, s.172-174 med øje for børns sprog og digitale kultur - forfatter, Duus, Hanne.
Det usunde lokker
Alle børn kender McDonalds klovnen Ronald McDonald. Ronald McDonald er en maskot der blev skabt 1963 for at gøre reklame for McDonalds. En venlig og glad klovn, der sammen med hamburger-relaterede væsner gør maden til en leg og levende væsner med ansigter. Happy Meal - "glad måltid".
Man kan jo lave en analyse af klovnen... Klovnen forbinder man med noget sjovt, en børnefødselsdag. En figur børn kender, som McDonald har valgt at bruge som reklame for junkfood, så det lokker børnene i deres "Happy Meal" MED LEGETØJ. Du får et glad måltid bestående af en hamburger, pomfritter og en sodavand, samt et stykke legetøj. Legetøjet kan være fra en børnefilm i samarbejde med biograferne, så igen, noget børnene finder bekendt.
I USA kan der ligge en McDonalds på hvert hjørne, som en kiosk i Danmark. Den korte og konstante afstand, samt reklamer og afhængighed til de umættede fedt fra junkfood, medfører at der er en del der spiser McDonalds mad. Efterhånden med tiden er McDonalds så begyndt at lave salater, have kildevand som valg af drikkelse til menuen og skriver hvad maden rent faktisk indeholder af b.la. fedt og kalorier på hjemmesiden.
Legetøjet lokker, reklamerne lokker, klovnen lokker. Børnene kan blive umulige/kræsne, som i vores klip fra youtube helt i begyndelsen af vores blog.
Usunde reklamer giver usunde vaner.
Usunde reklamer giver usunde vaner.
Små børn bliver nemmere og nemmere at påvirke med reklamerne. Reklamer om usund slik, sodavand og junkfood er der f.eks. langt flere af i USA og England end Danmark, der også viser at de har et større antal overvægtige.
Reklamer om slik der er godt i små mængder og alligevel sælges i store poser i butikkerne. Sodavandsflasken bliver større og der bruges langt flere penge på at lokke folk i de usunde reklamer, som at spise chips, sodavand og slik i stedet for at fokusere på hvor sundt det er at spise frugt og drikke vand.
Børn og unge er også mere friske på at prøve nye usunde fødevarer end voksne og derfor er de fleste reklamer henvendt til børn og unge.
Opfattelsen af kræsen
Børns opfattelse:
De bryder sig ikke om smagen, lugten eller udseendet til det "ukendte". De prøver grænserne af hos deres forældre i en ung alder. "Hvad sker der hvis jeg ikke spiser det, får jeg min vilje?"
Forældres opfattelse
Deres opfattelse af at være kræsen er, at de finder barnet besværligt, urokkelig og umulig. Vil man tage kampen op og ikke give barnet dets vilje og lære at man bliver nød til at spise det der bliver serveret frem for at give barnet dets vilje, få hvad han/hun vil have og i sidste ende lave flere retter til aftensmad. Nogle forældre mener det er forældrenes egen skyld og nogle forældre vil ikke kunne forstå hvorfor deres børn er kræsne - "hvad skal jeg gøre, han/hun vil ikke spise kogte gulerødder, er det noget galt?".
Vores opfattelse
Vi mener det er forældrenes ansvar for at danne og lære deres børn forskellige smagsindtryk. Hvis man giver efter, udvikler det sig. Så allerede fra 8 måneders-alderen er det vigtigt man giver sit barn nogle smagsoplevelser, der ikke udvikler sig negativt og i så fald ikke giver efter på dette.
"To be or not to be" - a problem / "at være eller ikke at være"- et problem?
Det at være kræsen, om er et problem, kan diskuteres. Vi finder det først til et problem hvis det udvikler sig til et. En håndterlig situation der er under kontrol fra det ansvar der ligger på forældrene. Hvis dette ikke er under kontrol og barnet får lov til selv at bestemme og prøve sine grænser af, ved selv at bestemme, kan det blive et problem for forældrene og barnet senere hen, da smagsindtrykkende ikke er blevet prøvet af og "holdt ved lige". I Danmark er det ikke et problem at vores børn er kræsne, for det sker ikke så ofte. Det kan køre på nettet over en debat, men det er ikke sådan at vi finder det som et kæmpe problem der ikke kan løses. Og hvis det bliver for uhåndterligt for forældrene, bliver ansvaret lagt over på barnet selv og så får han/hun bare frie tøjler til selv at bestemme hvad han/hun putter i munden fremover. Det kan så fører til spiseforstyrelser eller andre diagnoser i værste tilfælde, men også kun hvis man overanalysere problemet og ulemperne ved det.
De bryder sig ikke om smagen, lugten eller udseendet til det "ukendte". De prøver grænserne af hos deres forældre i en ung alder. "Hvad sker der hvis jeg ikke spiser det, får jeg min vilje?"
Forældres opfattelse
Deres opfattelse af at være kræsen er, at de finder barnet besværligt, urokkelig og umulig. Vil man tage kampen op og ikke give barnet dets vilje og lære at man bliver nød til at spise det der bliver serveret frem for at give barnet dets vilje, få hvad han/hun vil have og i sidste ende lave flere retter til aftensmad. Nogle forældre mener det er forældrenes egen skyld og nogle forældre vil ikke kunne forstå hvorfor deres børn er kræsne - "hvad skal jeg gøre, han/hun vil ikke spise kogte gulerødder, er det noget galt?".
Vores opfattelse
Vi mener det er forældrenes ansvar for at danne og lære deres børn forskellige smagsindtryk. Hvis man giver efter, udvikler det sig. Så allerede fra 8 måneders-alderen er det vigtigt man giver sit barn nogle smagsoplevelser, der ikke udvikler sig negativt og i så fald ikke giver efter på dette.
"To be or not to be" - a problem / "at være eller ikke at være"- et problem?
Det at være kræsen, om er et problem, kan diskuteres. Vi finder det først til et problem hvis det udvikler sig til et. En håndterlig situation der er under kontrol fra det ansvar der ligger på forældrene. Hvis dette ikke er under kontrol og barnet får lov til selv at bestemme og prøve sine grænser af, ved selv at bestemme, kan det blive et problem for forældrene og barnet senere hen, da smagsindtrykkende ikke er blevet prøvet af og "holdt ved lige". I Danmark er det ikke et problem at vores børn er kræsne, for det sker ikke så ofte. Det kan køre på nettet over en debat, men det er ikke sådan at vi finder det som et kæmpe problem der ikke kan løses. Og hvis det bliver for uhåndterligt for forældrene, bliver ansvaret lagt over på barnet selv og så får han/hun bare frie tøjler til selv at bestemme hvad han/hun putter i munden fremover. Det kan så fører til spiseforstyrelser eller andre diagnoser i værste tilfælde, men også kun hvis man overanalysere problemet og ulemperne ved det.
onsdag den 7. november 2012
Kræsen vs Spiseforstyrelser
Kræsen vs Spiseforstyrelser
Hvis man sammenligner det at være kræsen med diagnosen spiseforstyrelser, er der en del ligheder.
Definitionen af spiseforstyrelser, er at når man udvikler en spiseforstyrelse, begynder man at interessere sig for hvad man spiser. Interessen for mad bliver på en "besat måde". Man tænker på hvad man skal spise til næste måltid, hvad man lige har spist og hvad man spiste igår.
Tankerne hos en person med spiseforstyrelse, cirkler om mad og vedkommende kan faktisk ikke tænke på andet end mad. Hvad det indeholder, hvor mange kalorier, hvor meget fedt. Som følge af denne besættelse er der ikke længere tid og overskud til almindeligt socialt samvær, og personen er på vej ud i den sociale isolation og bliver ofte ensom.
Sammenligningen og opfattelsen til det at være kræsen, har nogle ligheder; tanken om mad. Selvfølgelig er spiseforstyrelser en mere styret tankegang og ubevidst styrer din psyke, men som udgangspunkt, når man er barn og er kræsen, er tanken om det ubevidste "ulækre" mad, man i den grad ikke vil have ind i munden grundet af evt. lugt, smag, udseende eller dårlig oplevelse. "Hvad indeholder dette?" En form af en forstyrret indtagelse af mad - "spiseforstyrelse". Her er kalorier og fedt selvfølgelig ikke en vigtigt faktorer for om barnet vælger at spise det eller ikke at spise det og kaldes heller ikke for en besættelse.
Det at have spiseforstyrelser er også en diagnose man kan stille, frem for det at være kræsen, er mere noget der sker fra dannelsesprocessen via den læring dine forældre giver dig. Men over ordnet er begge "kræsne" over for maden, som de "ikke kan lide". Enten den styret vej eller fra barn af.
Hvis man som forældre, i længden, giver sit barn "lov" til at være kræsen og give barnet hvad han/hun vil have at spise, kan det i sidste ende godt forebygge en form af begyndelse til spiseforstyrelser. En diskuterende emne, men en mulighed, da man taler om unges psyke i en dannelsesprocess.
Et eksempel kunne være:
Et barn kan ikke lide grøntsager. Barnet bliver ældre og "opgradere" sin kræsenhed og til sidst går op i fedt, kalorier og på den måde bliver for styret af maden.
Det handler vel egentlig om angst fra begge parter, barn eller voksen, ung eller gammel. Angst for maden, angsten for hvad det smager af og angsten for hvad det kan gøre ved din krop. En teenager med spiseforstyrelser ville eksempel være angsten for at tage på af fedt, hvis han/hun spiste noget bestemt mad eller at det ville være ulækkert. (Det ukendte) Og et barns tankegang kunne eksempel være angsten for hvad det smager af eller angsten for det smager ulækkert. Dermed opfattelsen af at være kræsen, hvad enten du er barn og er kræsen eller har spiseforstyrelser, kan opfattes ens.
Abonner på:
Opslag (Atom)